Voldtægt eller sex mod egen vilje?

Tabuer brydes

Gennem de sidste år er tabuet omkring seksuelle overgreb og krænkelser blevet stadig mindre. #MeToo kampagnen satte for alvor fokus på emnet og debatterne har floreret livligt siden. Der er stadig mange tabuer, men vi er langsomt på vej. 

Mennsker som har været udsat for krænkelser og overgreb, bliver nu hørt i medierne. Disse modige kvinder og mænd, trodser risikoen for at blive misforstået, mistænkt, og latterliggjort, hver gang de stiller sig op og fortæller om deres oplevelser og de konsekvenser, de lever med i dag. 

Det er et emne som hurtig trækker de store og lidt dramatiske overskrifter og derfor, skal vi måske begynde med at skelne i mellem:

Jura kontra oplevet virkelighed

Lovgivningen omkring seksuelle overgreb findes i straffelovens § 210 og fremefter. Loven dækker incest, voldtægt, ulovlig distribution af pornografi, overgreb mod børn, anden seksuel omgang, forulempelser, blufærdighedskrænkelser mv. Den samlede betegnelse for lovgivningen er Forbrydelser i familieforhold og Seksualforbrydelser. Du kan finde lovgivningen her.

Men I hverdagssprog bruger vi sjældent de juridske udtryk. Vi taler om den virkelighed, som vi oplever og ofte om de følelser, vi sidder tilbage med. Følelser af at være krænket, overgrebet og misbrugt. 

Der kan ikke dømmes, på baggrund af følelser. Men selvom en episode ikke kan føre til retsforfølgelse, er det ikke ensbetydende med, at der ikke har været tale om et overgreb eller en krænkelse! Hvis et mennesker har oplevelsen af at være krænket, overgrebet eller misbrugt, så er det vedkommedes virkelighed. Ingen har ret til at betvivle vedkommendes følelser. At betvivle et krænket menneskes følelser, er blot endnu et overgreb, et følelsesmæssigt overgreb. Vi har alle ret til vores følelser, uanset lovgivning og hvordan andre ser en episode udefra. 

I debatten er dette rigtig vigtigt! Seneste eksempel er Liva, som har var udsat for en voldtægt og hvor DR retter hendes beskrivelse af hændelsen til “sex mod sin vilje”. Efter kritik, ændrede DR dog i overskriften.

Det handler ikke om, hvorvidt Liva kan vinde en retssag og få sin krænker dømt. Det handler om respekt for Livas følelser, om ikke at nedtone det impact oplevelsen har haft på hende. Titlen handler om Livas virkelighed, ikke om jura!

Hvorfor ord opleves som vigtige 

Netop derfor føles ord som vigtige. Fordi vi ved at bruge lidt andre ord, kan skrue op eller ned for sympatien, hos den der lytter! Debatten handler sjældent om jura, men oftest om oplevelser, følelser og holdninger. I en debat hvor tabuer, mistro, skyld og skam ligger lige under overfladen, bliver det essentielt, at vi holder fast i respekten, for de mennesker, som tør bryde tavsheden og fortælle om deres oplevelser og følelser.

Vi skal lytte til det der bliver sagt og er vi tvivl om, hvad den anden mener, må vi spørge ind. Vi er nok ikke i tvivl når et mennesker siger: “Jeg blev voldtaget” (igen, jeg taler ikke om jura, men om den oplevede virkelighed).

Men hvad med: 

“Jeg føler mig krænket”

“Jeg føler mig så krænket”

“Jeg blev udsat for overgreb” 

“Jeg føler mig misbrugt”

“Jeg blev misbrugt”

Samtlige udtryk kan dække over samme hændelse. Hvordan vi udtrykker os afhænger af, mange faktorer og sproget kan ikke ensrettes. Vi må spørge når vi er tvivl og huske, at det der giver det ene menneske en følelse af at blive krænket, vil en anden opleve som et overgreb og måske en tredie føler sig misbrugt! Der findes ingen rettesnor for, hvad der er den rigtige sproglige betegnelse for en oplevelse eller en følelse… Men hvis vi forstår pointen, kan vi komme videre og tale om noget endnu vigtigere.

Jeg synes det er vigtigere at tale om forbyggelse og ikke mindst konsekvenser af seksuelle overgreb. 

Følger, senfølger og forebyggelse

Med respekt for den andens formuleringer og følelser, kan vi åbne debatten for følgerne af seksuelle overgreb. Hvad skete der med den krænkede i timerne, dagene og ugerne efter? Fik hun/han hjælp og støtte? Hvordan kom vedkommende videre? Hvad var hjælpsomt? Hvad manglede?

Hvordan kan vi blive bedre som enkelt individer og samfund til at hjælpe og støtte mennesker i chok og krise efter overgreb?

Konsekvenserne af overgreb bliver for mange krænkede en livslang proces med smertefulde senfølger og kampe for at få den nødvendige hjælp. Indre kampe, såvel som ydre. 

Med en udbredelse af viden om, hvor alvorlige og almindelige senfølger er, vil der kunne rejse sig en sund debat om forebyggelse af seksuelle overgreb og krænkelser. Du kan læse et tidligere blogindlæg om senfølger her

Liva satte fokus på forebyggelse! Godt gået.

Brug både hoved og hjerte i debatten. God weekend 

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *