Ethvert valg rummer også et fravalg

Hver eneste dag foretager du en uendelig mængde af valg. Mange af disse valg, er simple og ofte automatiserede. Det kan være, at stå op når uret ringer, drikke morgenkaffe, gå i bad, sige godmorgen til dem du møder på din vej. Nogle valg, har et større eller mindre antal mulige udfald, som du kender og har samlet sammen gennem årene. Det handler om de rutiner, som varierer lidt henover måneden eller året. Det kan være hvad du spiser, hvordan du klæder dig, hvordan du tilbringer din fritid.

Det er vældig praktisk med disse automatiserede valg. De hjælper dig igennem en kompleks hverdag og giver dig muligheden for at fokuserer på de områder af livet, hvor det er vigtigt at være mere bevidst.

De valg du ikke ved, du tager…

I en travl hverdag, har de fleste af os en tendens til, at automatiserer en masse af disse små hverdagsbeslutninger. Men indimellem, smutter der nogle beslutninger med, som vi glemmer at være opmærksomme på.

Mindre-heldige-valg

Det kan være valget om ikke at sige fra, overfor chefen, kæresten, familien, naboen… Måske var du bevidst om det første og anden gang. Tænkte “pyt” eller “jeg orker det ikke i dag”. Og netop den dag, var det et bevidst valg, men måneder eller år efter, er dette valg blevet en integreret del af dit liv. Tanken om at det kan være anderledes, er gledet i baggrunden.

Det kan være noget du valgte at gøre, på et tidspunkt hvor du havde overskud til det, og med tiden er det blevet en selvfølge. En handling, en rutine, en service, som du ikke egentlig ikke havde tænkt skulle være for resten af livet, men efterhånden er den blevet en selvfølge, for dig og måske også dine omgivelser?

Med tiden bliver mange valg til en “normalværdi”, et valg din automatpilot tager, uden du egentlig reflekterer over det. Vi kan kalde det, et mindre-heldigt-valg, et lille valg, som ikke gavner dig. Og måske er det virkelig bare en lille ting…

Men hvis disse mindre-heldige-valg, hober sig op i dit liv, risikerer du at din livsglæde langsomt aftager. Det kan blive svært at sætte fingeren på noget konkret. Svært at se præcis, hvad der er galt. Fordi de store linier egentlig er, som du gerne vil have dem. Du er bare ikke helt glad mere.

Find fem fejl

Så hvis du har denne tilbagevendende utilfredshed i livet, en oplevelse af at der er “noget” galt, kan du jo kigge lidt på din hverdag. Hvad er det for nogle små og store valg, du tager hver dag, uden at være klare over det?

Det kan være, at du engang havde en periode, hvor du ikke havde tid til at sidde 5 minutter om morgenen med en kop kaffe. Nu farer din autopilot afsted hver morgen, selvom der måske ikke længere er brug for det? Det er et valg om at nå mere. Og det er et fravalg af nydelse og ro.

Måske kan du finde 5 fejl… 5 små ting du gør eller undlader at gøre, som er ukonstruktive eller drænende for dig. Du kan hente inspiration til, hvordan du få øje på de rutiner, som er negative i din hverdag, i dette blogindlæg.

Skriv dem op og prøv og ændre dem én ad gangen. Start gerne med den mindste. Det er som regel det letteste og kan give dig en god følelse og bekræftigelse på, at du kan ændre dit liv, uden de helt store anstrengelser .

Tjek op på din autopilot og vælg aktivt til og fra i dit liv.

Sig det højt

Undervejs i processen, kan det være en hjælp at sige det højt, hvordan du har det, hvad der frustrer dig, hvad du gerne vil ændre osv.

Tal eventuelt med din partner, ven, veninde om det. Når vi taler og skriver bruger vi forskellige dele af vores hjerne og får dermed mulighed for at arbejde med processen på flere planer.

Endvidere kan andre menneskers syn på vores hverdag, nogle gange være forfriskende og inspirerende.

At kigge på nogle af de valg, du ikke er opmærksomme på, at du tager i hverdagen, kan være vigtig del af din personlige udvikling og vækst.

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *