Få færre skuffelser i din hverdag

Giv accept og vælg

Når én vi holder af skuffer os igen og igen

I langt de fleste af vores relationer vil vi opleve større eller mindre skuffelser. Skuffelser får vi, når vi håber eller forventer noget, den anden ikke lever op til. Gentagne skuffelser slider på et forhold og fører ofte til gentagne konflikter og bitre følelser. Skuffelser kan rettes indad eller udad.

Når vi retter skuffelsen indad, bliver den ofte til følelser som:

  • Mindreværd
  • Skyld følelse
  • Manglende eksistensberettigelse
  • Skam
  • Vrede, rettet mod én selv.
  • Destruktiv adfærd i forhold til én selv.
  • Følelse af at blive ydmyget

Når vi retter skuffelsen udad, kan der opstå følelse som:

  • Vrede
  • Hævn
  • Afvisning
  • Nedgørelse/devaluering af den anden
  • Give skyldfølelse til den anden
  • Udskammen af den anden
  • Destruktiv adfærd i forhold til den anden

Hvad er det egentlig du bliver skuffet over?

Start med at forstå, præcis hvad det er du bliver skuffet over: Er det aftaler der ikke bliver overholdt? Bliver du brændt af igen og igen? Gengælder den anden ikke dine følelser? Føler du dig ikke set, hørt eller forstået? Er det kun dig, som skal holde kontakten? Kan du ikke mærke at den anden prioriterer jeres tid sammen?

Har det altid været sådan i jeres relation, eller er der noget, som har ændret sig? Hvornår skete skiftet? Var der nogle ydre faktorer, som var anderledes engang? Et venskab kan f.eks. skifte karakter, når den ene bliver forældre, får en ny kæreste/ægtefælle, flytter eller skifter job.

Tag ansvar for at nogle skuffelser, måske handler om dig og dine uudtalte behov. Hvis du ikke fortæller andre mennesker, hvad du har brug for eller ønsker dig, får de ikke en reel chance for at give dig det. Med mindre du er ven/kæreste/i familie med en tankelæser.

Husk: Vi mennesker udvikler os hele livet og det påvirker naturligvis vores relationer. På godt og nogle gange ondt. Relationer ændre sig over tid, det kan ikke undgåes.

Tal om dine håb og forventninger

Når du har fået styr på hvad din skuffelser handler om, bliver det oftest nemmere, at formulere dine håb og forventninger. Gør det gerne enkelt og klart.

Få talt med vedkommende under rolige former. Forklar at det slider på dig, når du bliver skuffet. Fortæl den anden hvorfor vedkommende er vigtig for dig og hvordan du håber, jeres relation kan være fremover. Lyt til hinanden og hold fokus på det du gerne vil fremover. Fortiden kan ikke ændres, men det kan fremtiden. Og husk:

Det er ikke sikkert den anden kan eller vil give dig det du har brug for, men at bede om det øger sandsynligheden…

Du har et valg

Vores nære relationer, skal gerne være kilder til tryghed og glæde. Nogle gange kan vi nå langt med accept. Accept af at den anden ikke kan leve op til vores forventninger, accept af at omstændighederne er som de er. Når du accepterer virkeligheden, kan du begynde at danne dig et realistisk billede af relationen. Ikke et diffust billede af hvad, du ville ønske den var, eller hvad den engang var, eller hvad du håber den bliver. Men en klar og realistisk forståelse af relationen, som kan sætte dig fri. 

Fri til at vælge:

  • Om du vil blive i relationen, på de vilkår
  • Hvilke ændringer du ønsker, hvis du skal blive
  • Hvordan du skal forholde dig til vedkommende
  • Hvordan du sætter grænser og passer på dig selv 

De bedste hilsner

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *