Kroppen under stress

Det der sker i kroppen, når du er stresset

Stress er en følelse, men det er også en fysiologisk tilstand. Når vi bliver stresset, træder sammenhængen mellem krop og psyke tydeligt frem.

Når vi udsættes for stress, sker der en masse i kroppen. Du kan læse om symptomerne her. At forstå hvordan kroppen fungerer, kan være vigtigt, når vi skal håndtere, specielt de mere alvorlige, langvarige og kroniske stress tilstande. Nogle gange har vi også brug for at se, sort på hvidt, hvor alvorlig stress faktisk er for krop og sind. De fleste som har oplevet langvarig stress, ved hvor svært det er at stoppe op og foretage de nødvendige ændringer. Dels kan det være svært at få øje på hvad der skal ændres, men det kræver også mod, at foretage drastiske ændringer i måden livet leves på.

Hvis en langvarige stress bunder i gamle traumer, kan det være svært, at få øje på det der stresser. Det er ikke kun er noget udefra kommende som skaber stress (arbejde, parforhold, familie o.lign), for det handler især om en krop, som er i alarmberedskab og høj-stress nogle gange døgnet rundt. For at komme ud af en sådan tilstand, vil det ofte kræve professionel hjælp.

Det autonome nervesystem

Det autonome nervesystem består af 2 dele. En sympatisk del og en parasympatisk del. Lidt forenklet kan man sige, at de er hinandens modsatte, at det sympatiske nervesystem er speederen og det parasympatiske nervesystem er bremsen. De styrer alle vores indre organer (lever, nyrer, hjerte, lunger, kirtler, tarme mv) og de muskler, som styrer sammentrækningen i vores små blodårer i f.eks. hud og muskler.

Så længe vi lever i en almindelig hverdag, uden de store udsving er der en fin balance i mellem de to dele af det autonome nervesystem. De hæmmer og aktiverer hinanden på en sådan måde, at vores kropsfunktioner hele tiden er afpasset til vores aktivitets niveau. Vi kigger lige nærmere på et par af funktionerne:

ANS.png

Alt det der sker i kroppen når vi udsættes for kortvarig stress eller belastning er med til at øge vores styrke og udholdenhed. Ved kortvarig belastning styrkes selv vores immunforsvar. Kroppen er simpelthen gearet til at have korte periode ind i mellem, hvor den kan præstere ekstra under pres. Det tager kroppen og psyken ikke skade af. 

De fleste af os kender symptomerne ved en stressende situation som f.eks. eksamen, jobsamtale eller lign. Vi bliver tørre i munden, kan mærke hjertet slår lidt mere, vejrtrækningen bliver hurtigere. Altsammen normalt og den øgede adrenalin produktion hjælper os til at være ekstra skarpe.

Når spændingen aftager, forsvinder mundtørheden, hjertet falder til ro og vejrtrækningen normaliseres. Fordøjelsen sætter ind og de fleste mærke et behov for lige at slappe lidt af. 

Får kroppen lov til at falde til ro og komme sig, tager den ikke skade af kortere perioder med stress. Vores kroppe er heldigvis udviklet til at udholde perioder med større belastninger.

Langvarig stress tilstand 

Hvis vi udsættes for stress gennem lang tid (adskillige uger, måneder eller år), begynder kroppen og psyken at blive belastet af den fortsatte høje sympaticus aktivering og de hormonelle ændringer, som følger med. 

Det kan medføre forhøjet blodtryk og puls, øget fedtmængde i blodet, nedsat følsomhed for insulin og nedsat immunforsvar. De psykiske konsekvenser kan være mange, men angst/uro, tristhed/depression, humørsvingninger, ulyst, aggressivitet og nedsat humoristisk sans er blandt de hyppige. 

Ved langvarig stress ses der forandringer i hjernen, som påvirker bl.a hukommelsen og evnen til koncentration negativt. Disse forandringer skyldes ændringer i hjernens kemiske signalstoffer,  forårsaget af det forøgede “alarmberedskab”. 

Mennesker med alvorlig stress oplever ofte, at de har svært ved at slappe af. Det er svært at holde sig i ro, der er hele tiden noget, som skal gøres, uro i kroppen eller alt for mange tanker. At falde i søvn kan være udfordrende og søvnen er ofte afbrudt mange gange i løbet af natten. Tanker, uro i kroppen, ben og arme der spjætter er med til forstyrre natteroen. En weekend er ikke nok til at komme ned i gear og få genskabt balancen mellem det sympatiske og parasympatiske nervesystem. Det betyder at ugen efter starter med underskud… At komme ud af en langvarig stress, kræver at man stopper op og laver så lidt som det overhovedet er muligt og det har ofte nogle konsekvenser. Ofte er det disse konsekvenser, som afholder mange fra at passe på sig selv, også selvom livskvaliteten og glæden bliver gradvist lavere, jo længere tid stressen står på. Vi tror at alt det vi løber så stærkt efter er nødvendigt, men når vi stopper op, opdager vi at der er et andet liv på den anden side og ofte er det der glæden og nærværet er.

Langvarig stress øger risikoen for psykisk og fysisk sygdom

Stresset?

Hvis du har haft stress gennem lang tid, bør du gøre noget ved det, gerne nu…Du kan starte med at læse mit tidligere blogindlæg om stress, der er lidt inspiration til, hvad du kan gøre når du er stresset. Jo tidligere du reagerer på stress, des mindre konsekvenser får det, når du skal gøre noget ved det. Måske kan det klares ved at holde alle weekender og aftener fri i en måned eller tre? Vel vidende at det måske vil ærgre og skuffe nogle mennesker du holder af. Ofte er det en hjælp, at melde klart ud til omgivelserne, at du har stress og derfor har brug for at trække dig, også fra dejlige og hyggelige relationer. På den måde får de mennesker du har omkring dig, muligheden for at sætte forventningerne helt ned. Husk det er en stress faktor i sig selv, at føle sig forpligtet til sociale arrangementer, som du i virkeligheden ikke har overskud til. 

Vi har alle forskellige tærskler for hvor meget pres vi kan klare, før vi udvikler stress. Denne tærskel afhænger af hvad vi har med i vores rygsæk af godt og skidt, hvordan vores netværk er, vores personlighed, livsvilkår før og nu og sandsynligvis også vores gener. Mennesker som set udefra, er meget følsomme overfor stress, har ofte en lang historie bag sig (nogle gange gennem flere generationer), med chok, traumer og langvarig stress. De er ikke svage, men har forlængst nået grænsen for hvad et menneske bør udholde. Har du en oplevelse af ikke at kunne tåle ret mange belastninger, handler det måske om at, du har været meget igennem allerede?

Vi har alle en grænse for hvor meget stress vi kan holde til, som ikke burde overskrides. Kender du din? 

Hvis du er uvant med at mærke din krop og indre tilstand, kan du prøve en guidet meditation, som træner dig i, at observere alt det der sker inden i dig. Den hedder neutral iagtagelse og du finder den her.

De bedste hilsner

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *