Havner du også i dramatrekanten? -og er du træt af det?


En model til forståelse af de svære og dysfunktionelle relationer

Mange mennesker kender til dramatrekanten. Den er udviklet i slutningen af 1960’er af amerikaneren Stephen Karpman og allerede to år efter modtog han en videnskabelig pris for udviklingen af modellen. Modellen bliver i dag brugt i de fleste sammenhænge, hvor der bliver talt om, skrevet om eller arbejdet med relationer. Dramatrekantens popularitet skyldes dels dens enkelhed. Med ganske få hverdags begreber, kan vi overordnet forklare og forstå hvad der sker mellem mennesker, når en relation ikke er sund. Samtidig er den almen menneskelig, hvilket vil sige, at langt de fleste af os kan genkende situationer og relationer, hvor vi er gledet ind i en eller flere af rollerne i trekanten. 

Dramatrekanten:

Skærmbillede 2019-03-05 kl. 12.43.06.png

Offer: Mennesker i offer positionen oplever manglende magt i deres liv og relationer. De tager ikke ansvar eller beslutninger, som skaber reelle forandringer. De føler sig magtesløse, uden handlekraft. Vrede udtrykkes ved passiv aggressivitet. Offeret giver sig selv skylden for det der sker, men manipulerer også gerne denne skyldfølelse videre. De oplever sig selv som svage og har oplevelsen af aldrig at være gode nok. Offeret venter på at andre tager ansvar. Mennesker i offer positionen kan være såvel ynkelige som vrede. Offeret har let ved at være i de mere sårbare følelser, men har svært ved at finde sin indre styrke og handlekraft og tager dermed ikke ansvar for sig selv. Gode råd vil som regel blive mødt, med en klagende afvisning “jamen det kan jeg jo ikke fordi….”.

Krænker: Krænkerpositionen er ofte den mest tydelige og udskældte i position i dramatrekanten. Krænkeren udlever sine smertefulde og sårbare følelser gennem aggressiv og krænkende adfærd. Det giver en krænkeren en følelse af magt, som dækker over et lavt selvværd og en stor sårbarhed. At føle sig lille og svag er ikke foreneligt med krænkerpositionen. Opstår sådanne følelser vil en konflikt hurtigt blive fremprovokeret. Krænkeren føler ikke skyld og skam, det er andres og hele verdens skyld og derfor behøver krænkeren ikke tage ansvar for situationen.

Frelseren: Frelseren tager det ansvar som offer og krænker ikke gør. Altså ansvaret for de andre. Mennesker der er i frelser positionen har følelsen af: Hvis du har det godt, har jeg det godt. Det kan munde ud i en attitude af, at vide hvad der er bedst for andre mennesker, komme med gode råd og anvisninger. Hvis ikke rådene og anvisningerne bliver fulgt (og det gør de sjældent), oplever frelseren en dyb frustration, angst, ubehag eller vrede. Frelseren har indkapslet de følelser, som handler om selvet og er dermed ikke i kontakt med det, de reelt har brug for og tager dermed ikke ansvar for sig selv. Udadtil kan frelseren se ressourcestærk og velfungerende ud. Et menneske som er der for andre og har overskud. Men inden i dominerer følelsen af hele tiden at skulle præstere, fikse andre og ikke være god nok. Mange i denne position har oplevelsen af at “snyde” omverdenen, fordi der bag facaden er en oplevelse af at være inkompetent og mindre værd.

Når vi er i dramatrekanten

Når vi havner i trekanten er fokus flyttet fra os selv. Vi har fokus på hvad der er den andens skyld og hvad den anden bør. I stedet for at tale om det vi føler og har brug for, taler vi om det den anden gør eller har gjort og hvad vi vil have den anden til. Ofte vil en sådan tur rundt i trekanten være præget af frustration, råb, eksempler fra fortiden, ydmygelser, afbrydelser, forsvar, angreb, beskyldninger og generaliseringer som “du gør/siger altid/aldrig”.

Det er en udmattende kamp, som ingen vinder og som måske lige bagefter giver en følelse af, at luften er blevet renset, men som ikke skaber nogen forandring. Det er typisk de samme konflikter, igen og igen.

Ud af trekanten?

Der er grader af hvor filtret ind vi er i nedenstående. Vi kan være så præget af rollerne i dramatrekanten, at det kræver professionel hjælp, for at komme videre. Det afhænger selvfølgelig af, hvor meget vi har med i rygsækken af omsorgssvigt, traumer, svigt, ressourcer, styrke og vores personlighedsstruktur. Men mange af os, kan faktisk komme langt, ved at holde fokus på at skabe en forandring i vores egen adfærd. Kode ordet er: Ansvar

Når vi først er blevet voksne, har vi selv ansvaret for at forme det liv vi ønsker. Alene, i samarbejde med vores nærmeste eller med professionelle. Det vælger vi selv.

Ud af rænker rollen:  

Hav fokus på de følelser, som du har svært ved at rumme. Øv dig i at give udtryk for dem, i starten kan du evt skrive dem ned, fortælle dem til dig selv. Du skal lære at rumme følelser som sårbarhed, svaghed, magtesløshed og vrede. Og tage ansvar for dem selv. Træn dig selv i at dele dine følelser med andre. Sæt ord på hvordan du har det, uden at give andre skylden og uden at din vrede bliver personligt rettet mod andre… det er ikke nemt, men det kan lade sig gøre. Når følelsen af at det er den andens, eller samfundets skyld, skal du øve dig i at rette blikket ind ad og spørge dig selv: hvad kunne jeg selv have gjort anderledes, hvad er mit ansvar i det der sker lige nu? Om ikke andet, har du altid selv ansvaret for, de ord der kommer ud af din mund og dine egne handlinger. Det er altid dit ansvar.

Ud af offer rollen:

Tag ansvar for dig selv og dine behov. Du skal øve dig i at tage lederskabet i dit eget liv. Skabe de ændringer du ønsker og vide af, at ingen andre kommer og ændre dit liv. Du skal turde være stærk. At være stærk, betyder at tage nogle beslutninger og stå ved de konsekvenser der følger. På godt og ondt. Når du giver slip på følelsen af at det er synd for dig (hvilket det muligvis er, men du kan bare ikke handle på den selvmedlidenhed), kan du tage ansvar for dig selv og finde mennekser som giver dig medfølelse og ser din styrke. Selvom du ikke lykkes med alt, så husk al den smerte du allerede har udholdt, du ved du kan rumme skuffelser; du skal turde at lykkes. 

Ud af frelser rollen:

Du skal lære at slippe hele verden (dog ikke dine børn). Lære at din lykke og dit velvære ikke ligger over hos andre mennesker. Du skal turde mærke, hvad du har brug for, hvor såret du selv er og finde ud af, hvad der skal til for at hele disse sår. Måske er det dig der har brug for omsorg en gang i mellem? Tag ansvar for dine egne behov, ikke de andres. Du kan starte med, ikke længere at give råd og vejledning til andre. Alle disse råd og vejledninger, kan du måske endda rette mod dig selv?

Har du lavt selvværd, er det endnu et arbejdspunkt. At tro på dig selv og opdage hvor stærk og kompetent du faktisk er.

Når dine nærmeste prøver at trække dig ind i trekanten igen…

Når vi arbejder med os selv, skal vi altid huske at det er et personligt projekt. Vores omgivelser følger ikke bare med og udvikler sig i samme tempo. Derfor vil de gøre det de plejer. Og så bliver det meget svært at holde fast i, ikke at glide ind i gamle ukonstruktive mønstre.

Du skal øve dig i at blive hos dig selv… Du kan starte med at tale i jeg form og nøjes med at tale om dig selv, det du føler, ser, tænker og oplever. Sæt ord på dine egne behov og del din frustration, når du ikke ved hvordan du skal løse dine problemer her og nu. Sæt ord på at du selv kan og vil finde den rette vej for dig. 

Og hav samtidig medfølelse med andre. At være ude af trekanten er ikke ensbetydende med mangel på omsorg eller empati. Tværtimod! Men du kan give dine nærmeste ansvaret tilbage, for deres eget liv og vise tillid til at de kan selv. Det skaber en god grobund for vækst, når vi bliver mødt af mennesker, som signalerer tillid til os. 

Når vi træder ud af dramatrekanten bliver vi i stand til at lytte, fokusere på det der sker lige nu og tage ansvarlige beslutninger for hvordan fremtiden skal være.

Da dramatrekanten kommer på spil i langt de fleste relationer, er det et stort arbejde, at slippe fri, men prisen er glæde, frihed og tilfredshed. Selv når tingene går galt. Det giver styrke at vide, at vi selv kan skabe og forme det liv og de relationer vi ønsker. God arbejdslyst.

De bedste hilsner

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *