Din skyld?

Hvem har skylden i et parforhold som ikke fungerer?

Ok, vi kender alle det politisk korrekte svar; ca. fifty-fifty til hver part.

Men…. Hvis nu han ikke havde… hvis hun bare gjorde… jeg burde også… og andre lignende tanker ligger lige rundt om hjørnet og de står ofte i vejen for at man som par, kan komme videre og genetablere nærheden og sammenhørigheden.

Måske har der været: 

  • En stor konflikt
  • Gentagne små dagligdags irritationer
  • En opbygning af utilfredshed gennem længere tid
  • Mangel på intimitet og sex
  • For lidt tid sammen
  • Følelser af ikke at blive prioriteret
  • Oplevelser af ikke at blive set eller hørt

Der kan være mange grunde til, at man som par glider fra hinanden og så kan trangen til at placerer skyld dukke op. I parforholdet giver det dog sjældent mening eller skaber positive forandringer at give skyld, hverken til dig selv eller din partner. 

Tag ansvar

Hvis du ønsker en forandring i parforholdet, kan du starte med at tage ansvar. Nu tænker du måske, at det jo netop er det du har gjort de sidste mange år. Det er måske ikke det samme ansvarsområde, som jeg tænker på.

Jeg taler om ansvaret for dig. Dine følelser, handlinger, drømme, det du gerne vil have fra din partner og fra livet. Ansvaret for din egen lykke… det er og bliver dit ansvar.

Får du udtrykt, klart og præcist, hvad du har brug for? 

Får du sat din grænser tydeligt? 

Er du den kæreste du gerne vil være?

Ved du egentlig hvad du vil og kan du mærke dine egen behov og grænser?

Ovenstående er jo dit ansvar. Hvis ikke du tager det alvorligt, hvordan skal dine omgivelser så kunne?

Hvor kan du starte? 

  • Skab dig et overblik, skriv ned:
    • det der fungerer og det som ikke fungerer
    • Hvad du ønsker, hvad du har brug for
    • Hvilke forandringer du kunne tænke dig 
    • Det du gerne vil have mere af eller have tilbage
  • Tænk, tal og skriv i jeg-form. Du ønsker en forandring og du skal tage ansvar for at det sker
  • Vælg et lille sted at starte, store forandringer sker sjældent over natten, start med at tage ansvar for en lille ændring, som giver dig glæde eller gør dig tilfreds lige nu, måske at sidde ned og drikke morgenkaffe, bare i 5 minutter, din kaffe – dit ansvar! (Ja det er en lille ting, men det er god øvelse, til de større forandringer!)
  • Beslut dig for, hvad du godt kunne tænke dig af større forandringer og lav en brainstorm over løsningsmodeller
  • Tal med din partner om de forandringer du ønsker
  • LYT til hvad han/hun tænker, uden afbrydelser eller kommentarer
  • Giv tid, forandring er en proces. Du har måske været i gang længe, mens din din partner først lige er startet
  • Husk at alle dine handlinger, også de små, har konsekvenser
  • Accepter at det af og til giver uro og nervøsitet, når du gør noget nyt

Hvis du har svært ved at komme i gang, få overblik eller er kørt fast, er det nemt at tale om skyld. Forandring får du dog først, når du tager ansvar.

Når vi tager ansvar for vores egne følelser og handlinger, kan vi give slip på det der er ukonstruktivt og få glæden tilbage.

De bedste hilsner

Line Rotenberg

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *