Angst eller frygt?

Frygt er en naturlig, instinktiv overlevelsesmekanisme alle mennesker er født med. Den kan opleves i større eller mindre grad, afhængig af hvor truet vi føler os.

Førhen hvor vi mennesker var mere i sync med naturen, blev frygten aktiveret når vi skulle overleve angreb fra andre dyr og flygte fra naturkatastrofer. Det var en langt større risiko og del af livet end det liv mange mennesker på jorden lever i dag, især i den vestlige verden.

Den naturlige, iboende frygt har altid været en del af vores system og er et signal der er blevet aktiveret når vi skulle passe på os selv og vores flok. Det er jo smart!

Frygt giver en større årvågenhed og vores forsvarssystem slår over i kamp, flugt eller frys, der ikke giver os anden mulighed end at reagere. Derfor er det en forsvarsmekanisme der har til hensigt at sørge for vores overlevelse, når vi bliver udsat for fare.

Frygt opstår i en ‘nu og her situation’ hvor man oplever og mærker faren i det samme øjeblik.

Angst kan have flere af de samme udtryk som frygt men må ej forveksles. Det er 2 forskellige reaktioner der kommer af forskellige årsager.

Når angst hæmmer hverdagslivet

Frygten er også enormt nyttig i dag. Overfald, ulykker og trusler er eksempler på oplevelser der kan sætte systemet i alarm. Dermed forsøger den at få os til at reagere selvbeskyttende. Det skal det kunne!

Angst derimod, slår alarm selvom der ikke er livstruende fare på færre i øjeblikket. Når man oplever angst som en gentagende og tilbagevendende reaktion, er der et sted i det følelsesmæssige nervesystem der ikke er reguleret (tilpas reaktion på den givne situation) og som kalder på at blive taget sig af. Angst kan påvirke livet på en måde, hvor man begrænser sig selv eller har svært ved at finde glæde.

Vi kender alle til både bekymringer og at være bange men……… det er ikke det samme som angst der kan blive decideret livsforringende og det er ingen tjent med.

Eksempler på angst typer:                          

• Panikangst (pludselige anfald med intenst ubehag og frygt)
• Sygdomsangst (angst for og overdreven fokus på sygdom) Socialfobi (angst i sociale situationer, undgår sociale sammenhænge)
• OCD (angst for smitte, snavs, tvangshandlinger og -tanker)
• Generaliseret angst (overdreven bekymring, konstant anspændthed, varierer i graden)

Angst typerne er i virkeligheden symptomer på noget, vi har svært ved at være med. Det er svært at være til stede i nuet når man mærker angst.

Angsten handler om, hvad man tror der kan komme til at ske eller angst for noget der skete en gang. Fremtid og fortid.

Eksempler på dette kan være: et gammelt traume, svigt fra forældre eller en følelse vi tror, vi ikke kan rumme.

Det er noget der har været for overvældende, har gjort os bange og utrygge engang. Hvis det ligger uforløst og ubearbejdet, kan det virke helt uoverskueligt og farligt at nærme sig igen.

Situationer der på en eller anden måde minder os om det gamle, får angsten til at “slå alarm” og tror at nu sker det igen.

Altså siger det nødvendigvis ikke noget om, at det der i virkeligheden sker nu/i dag er farligt, det siger noget om, at vi oplevede noget farligt eller overvældende engang. Som resultat af den enorme overvældelse, kan vores system have svært ved at adskille for-frem- og nutid.

Angst kan have mange udtryk

Symptomerne på angst kan være:

Hvad pokker stiller man så op ?

Man kan lære at mindske angst, berolige sig selv og finde langt mere ro. De kropslige symptomer og tankespind har brug for at blive hjulpet på vej. Når først angsten tager fat, kan det virke umuligt at få den til at slippe taget igen.

Hjælpsomt imens angsten buldrer:

• Mantra: En god start er, at indøve dette mantra: ‘Angst stiger, falder og forsvinder’. Når presset indeni stiger og frygten for om det nogensinde forsvinder dukker op, så kan en beroligelse af sindet være afgørende for ikke at gå i panik. For angst er som alle andre følelsestilstande, de kommer og går, ændrer sig i intensiteten og forsvinder igen.
• 0-10: Brug en angst skala fra 0-10 og hold øje med hvornår den falder og hvad der er medvirkende til faldet.
• Fysisk: Rolige bevægelser.
  • Gå med flugt impulsen men i roligt tempo, det kan være via gåtur.
  • Gå stille frem og tilbage og læg mærke til underlaget under fødderne, let sving i armene.
  • Stræk armene over hovedet og lad dem falde roligt ned igen – gentag.  
• Natur: Vær i naturen. Det sænker stresshormoner, giver en klarhed og frisk luft ned i lungerne.
• Kontakt: Tal med én man er tryg ved og som rummer, at det lige nu og her er svært. Det kan være enormt effektiv, fordi kontakten i sig selv beroliger!
• Lyd: Lyt til rolig musik og guidet mindfulness. Mindfulness/meditation kan være svært når angsten topper fordi impulsen til flugt er større end ro. Derfor kan det med fordel bruges i den lavere ende af angst skalaen.

Forebyggende/helende:

• Viden: Forståelse for hvad angst er og hvordan den mærkes i lige præcis dig er vigtig.
• Motion: 20-30 min motion flere gange om ugen hvor pulsen kommer lidt op. Har fordele som øget serotonin der øger tilpashed og glæde, helt naturligt. Giver pause fra tankemylder. Bedre søvn.
• Undgå rusmidler: Alkohol og andre rusmidler kan have den effekt, at det får angsten til at stige.
• Behandling: Samtaler ved en behandler/terapeut der kan hjælpe med detektivarbejdet i hvor angsten stammer fra og arbejde med konkrete redskaber. Det er aldrig for sent at arbejde med sig selv og finde en større balance. 

Jeg håber du føler dig mere oplyst og rustet til at hjælpe dig selv eller én du har kær.

De bedste hilsner

Kristine