Hvad er et traume egentlig?

Traumer er en uundgåelig del af livet, som vi alle bliver udsat for i større eller mindre grad.
Traumer er oplevelser eller hændelser, som vi ikke har ressourcer til at overkomme på det givne tidspunkt. Det vil sige noget der sker for hurtigt, voldsomt, stærkt, overvældende i det øjeblik det sker. Man kunne sige at traumer er chok, vi ikke selv kan håndtere.
Men at blive udsat for traumer, fører ikke altid til traumatisering. Når vi udsættes for traumer er det afgørende at vi bagefter, bliver hjulpet i sikkerhed, får bearbejdet oplevelsen og hjulpet til at regulerer vores nervesystem. Det kan være en meget ubehagelig oplevelse i skolegården, som mor og far tager alvorligt, lytter til, skaber ro for barnet og sikre at det ikke sker igen. Eller et trafikuheld hvor der hurtigt kommer trygt redningspersonel ud som støtter, hjælper og som skaber sikkerhed og ro. Vi bliver alle udsat for traumer, men vi bliver ikke alle traumatiseret.
Får vi ikke hjælp efter en traumatisk oplevelse, risikerer vi at blive traumatiseret. Men hvad vil det sige, at være “traumatiseret”?
—
Traumatiseret?
Når vi er traumatiseret er der en dysregulering i vores nervesystem, knyttet til den traumatiserende begivenhed. Nervesystemet bliver ved med at køre i alarmberedskab i forhold til oplevelsen. Hvis vi tænker på den, ser/lugter/sanser noget der minder os om den osv. De fleste af os har “små-traumer” i rygsækken og fungerer rigtig fint alligevel. Måske er oplever vi lidt ubehag i nogle bestemte og sjældne situationer. Måske kan vi ikke en gang huske hvorfor vi ind i mellem får det sådan, det kan endda blive en integreret del af vores selvforståelse.
Men hvis man er egentligt traumatiseret er dysreguleringen (for højt alarmberedskab) i nervesystemet så stor, at den forstyrrer meget når den dukker op, vi kalder at at blive trigget. Det kan se forskelligt ud fra person til person her er nogle eksempler:
- Raseri udbrud
- Hjertebanken, klamt svedende (tolkes ofte som angst)
- Rystelser, de kan ikke altid ses, men mærkes inden i
- Svimmelhed, tåge for øjnene eller tunnelsyn
- Oplevelser af frys, ikke at kunne handle (som ønsket), bevæge sig, tale, tænke. Frys er ikke altid totalt, men kan dække nogle bestemte bevægelser og handlinger. Igen svært at se udefra
- Oplevelse af at forsvinde ud af kroppen, dissociation.
—
Ens for alle tilstandende er, at det kan være svært at finde ro og balance igen efter traumet er blevet trigget. De fleste traumatiserede mennesker udvikler derfor mestringsstrategier, som dels beskytter dem mod at blive trigget, og dels beskytter dem hvis de er blevet trigget.
Efter at have været trigget oplever mange at de er trætte og sårbare. At være i højt alarmberedskab er en energikrævende tilstand. Sker det for ofte, kan traumereaktionerne begynde at påvirke hverdagen, i negativ retning.
Der er heldigvis mange måder at bearbejde traumer på og det er aldrig for sent. Det vigtigste er at du finder det, som gør en forskel for dig. Traumebehandling skal skabe forandring… du skal mærke at det gør en forskel, der findes ikke et quick-fix, men du skal kunne mærke en forskel. Det er ikke nok at få det godt under terapien, du skal opleve at dine ressourcer til at håndtere triggerne, alarmberedskabet og generende mestringsstrategier langsomt, men sikkert øges.
Det er en god ide at tage det alvorligt, når kroppen viser tegn på traumatisering. I yderste konsekvens kan vi blive så traumatiseret, at vi udvikler PTSD. Det kan du læse mere om i blogindlægget om PTSD, som er på vej.
—
De varmeste hilsner
Line Rotenberg