PTSD

PTSD

-Post Traumatisk Stressforstyrelse

PTSD er en lidelse som kan opstår på baggrund af voldsomme, katastrofe-agtige oplevelser. Symptomerne kan varierer fra person til person men nogle af de typiske er:

  • Flashbacks
  • Mareridt
  • Hyperarousal, konstant årvågen, svært ved at finde ro
  • Dårlig søvn, vågner og er træt
  • Undgåelses adfærd, trækker sig fra andre mennesker
  • Bliver hurtigt overvældet af lyde, andre mennesker mv
  • Tankemylder og dissociation
  • Lettere til vrede, lavere emotionel tolerance 
  • Angst, skyld og skam
  • Lavt selvværd
  • Hukommelsesbesvær

PTSD eller kompleks PTSD?

Den grundlæggende forskel på de to diagnoser handler om hvorfor tilstanden er opstået. PTSD kan opstå på baggrund af en voldsom livstruende (eller oplevet som) hændelse. Kompleks PTSD opstår som udgangspunkt efter en eller flere svært dysfunktionelle og skadelige relationer. Det kan være vold, seksuelle overgreb, psykisk vold, misrøgt, omsorgssvigt mv. 

Ens for begge tilstande er at de opstår som en konsekvens af oplevelser/hændelser som er alt for voldsomme, hurtige og udfordrende i forhold til personens nervesystem og ressourcer på det givne tidspunkt. For meget, for hurtigt, for voldsomt.

Hvis vi oplever voldsomme ting, som langt overstiger det vi kan magte, kan vi miste tilliden til os selv, verden og andre mennesker. Mange aspekter af livet opleves derfor som farligt, for mange mennesker med PTSD/kompleks PTSD.

Hvorfor udvikler man PTSD

Når vi står i en farlig, chokerende og livstruende situation, har vi umiddelbart tre respons muligheder:

  1. Kæmp
  2. Flygt
  3. Frys 

Hvis kamp eller flugt er muligt, vil det som hovedregel være kroppens primære valg. Men hvis dette ikke er muligt går vi i frys. Et barn som bliver mishandlet/omsorgssvigtet kan ikke flygte, voksne er jo en overmagt, vi kan ikke flygte fra tortur, naturkatastrofer, trafikuheld og mange andre voldsomme hændelser. 

Når vi har været i frys kan det der sker lige efter, være afgørende for om vi bliver traumatiseret eller ej. Hvis vi hurtigt møder empati, får mulighed for at reagerer sundt, bliver rummet og får hjælp til at få nedreguleret den høje arousal, har vi ret gode chancer for at komme hele igennem.

Traumer er altså ikke de hændelser vi oplever, men det oplevelserne efterlader i vores nervesystem. Man kunne kalde det en rest-arousal. Når vi bliver traumatiseret, bliver vores autonome nervesystem ved med at køre i alarm-mode. Som om hændelsen fortsætter. Hvis man ikke får kvalificeret hjælp i efterforløbet er der risiko for at udvikle PTSD.

At leve med (kompleks) PTSD

At have PTSD er voldsomt udmattende. Alarmberedskabet er konstant tændt, kroppen og sindet er på overarbejde. En del af nervesystemet har ikke forstået at det der skete engang er overstået og selvom man er i sikkerhed, kan den høje arousal ikke reguleres ned på vanlig vis. Man kan sige at der er konstant tændt for det indre alarmberedskab.

Det slider ikke alene psykisk, men også fysisk. Mennesker med PTSD har kronisk forhøjet stress i kroppen, med øget risiko for påvirkning af hjertet, kredsløbet, kirtler/hormonsystemer og immunforsvaret. 

Når man har en PTSD kan man få en betydelig bedre livskvalitet, hvis man arbejder med den. Dels kan man lave traumearbejde på selve de traumatiske hændelser. Men der kan også arbejdes med symptomerne og ikke mindst regulering af nervesystemet, så den høje arousal aftager. 

Peter Levine (bl.a. forfatter til “væk tigeren”) som har arbejdet hele sit liv med traumeterapi pointerer at vi ikke kan undgå traumer, men de behøver ikke være en livstids dom. 

Hvis du kender et menneske med PTSD, kan det hjælpe at have tålmodighed, være forudsigelig og lytte. Det er med til at skabe tryghed hos din næste, som i sin tænkende/præfrontale hjerne godt ved at alt er ok, men i det autonome nervesystem er alarmsystemet konstant tændt.

Det varmeste hilsner

Line Rotenberg



Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *