Fra stress til liv

Stress er desværre meget udbredt i den danske befolkning. Det skønnes at ca. 12% af befolkningen lider af stress.

Når vi bliver stresset, kan det det skyldes faktorer udefra, men stress kan også opstå på baggrund af processor inden i os selv. De faktorer som giver os stress, hedder stressorer.

Ydre stressorer kan være:

• For meget arbejde
• For mange krav
• For presset en kalender
• Manglende kontrol over egen hverdag/liv
• Konflikter

Indre stressorer kan være:

• Voldsomme smerter over længere tid
• Tidligere traumer som giver tilbagevendende høj aktivering
• Høj aktiverende følelsesmæssige tilstande, som opleves ude af kontrol

Vidste du at langvarig stress giver skader i hjernen og nervesystemet?

Når vi bliver stresset starter en kæde af kemiske reaktioner i vores nervesystem. Bl.a. frigives stresshormonerne adrenalin og cortisol. Men også vores blodtryk, hjerterymte, immunforsvar og stofskifte påvirkes. Kroppen gør så klar til et højt aktivitetsniveau. Hvilket jo er ret praktisk, hvis vi står i en situation, hvor vi skal toppræstere.

Men hvis kroppen bliver ved med at være i stress også når vi skal hvile, ændres dens indre hormonelle regulering i retning af bl.a. fedtaflejringer i blodårerne, nedsat immunforsvar og ændret fordøjelse. Det er en udmattende og skadelig tilstand for kroppen og hjernen.

Disse skader kan medføre varige mén, skubbe os ud af arbejdsmarkedet og ændre vores sociale formåen. Derfor er det vigtigt, at vi genkender stress og reagerer på den så tidligt som muligt.

Nogle af de tidlige stresssymptomer er at vi:

• Oplever manglende overblik
• Har svært ved at slappe af og/eller falde i søvn
• Får større koncentrationsbesvær
• Hyppigere hovedpine og/eller spændinger ofte i nakke, ryg og skuldre
• Glemmer ting vi plejer at huske
• Har mindre lyst til at være sammen med andre
• Føler indre uro eller rastløshed
• Bliver lettere følelsesmæssigt udfordret, f.eks. irritabel, grådlabil, overgearet
• Har mindre humoristisk sans
• Øget træthed, som ikke rigtig kan soves væk

Når vi opdager vi har begyndende stress er det vigtigt at reagerer, så det ikke udvikler sig. Nogle af de ting du kan justere på kunne være:

• En fast dag hver weekend, uden planlagte aktiviteter (ja det betyder ofte at skulle aflyse aftaler…!). Brug dagen til det du har lyst til, når du vågner. Er det at sidde ude i haven og høre græsset gro, så er det helt ok. Husk: har du børn har de også godt af det, selvom de måske brokker sig.
• Skær ned på det du gør i hverdagen. Mange synes lige de skal nå cafebesøg, kæresteaften, 3 ugentlige besøg i fitnesscenteret, to legeaftaler til ungerne, hjemmebagt kage til skole, perfekte madpakker og… Giv slip på det 
• Gå en tur efter aftensmaden… eller før.
• Træk stikket ud af fjernsynet og spil i stedet kort, brætspil, lav noget kreativt, hør musik eller læg et puslespil. Vi tror vi slapper af foran fjernsynet, men det er ikke rigtig afslapning, det er mere som at trykke på en zoom ud knap. Du er mindst lige så flad efter 2 timers tv, som du var før.
• Brug 10 minutter om dagen på meditation, mindfulness, yin yoga eller afspænding.
• Gå en time tidligere i seng. Du behøver ikke sove, du kan også bare ligge og slappe af, læse, høre musik.

Det kan måske lyde som en masse fravalg, men du kan vælge se det som et tilvalg af dig og din livskvalitet.

Husk livet skal leves, ikke overleves!

Når stress bliver voldsommere

Hvis vi overhører de tidlige stresssymptomer, reagerer krop og sind på overbelastningen med mere alvorlige symptomer:

• Hjertebanken, evt. brystsmerter
• Åndedrætsbesvær
• Tankemylder
• Angst
• Svimmelhed
• Nedtrykthed eller depression
• Manglende lyst til det der plejer at gøre dig glad, herunder f.eks. nærhed og sex
• Øget forbrug af f.eks. alkohol, cigaretter, slik, mad og piller.
• Fordøjelsesproblemer
• Høre og synsforstyrrelser
• Overvældelse af følelser typisk vrede, ked af det, magtesløshed og opgivelse.
• Anfald af hovedpine eller migræne

Måske genkender du dig selv i noget af dette?

Så husk: stress er en tilstand som kan afhjælpes! Når du får øje på det er du allerede på rette vej væk fra stress.

Når du har mere alvorlige stress symptomer, vil det oftest en god ide at søge hjælp. For at få det bedre skal der større forandringer til. Det kan være du skal sygemeldes, lave markante ændringer i dit arbejdsliv, privatliv og måske skal du forstå og leve dit liv på en ny og mere nærende måde, med at andet fokus. Her kan en udenforstående ofte være en god støtte og hjælp. Det kan f.eks. være din læge, en terapeut, præst eller hvem du har tillid til og som forstår hvordan mennesker støttes til at genskabe balancen i livet.

Slip ud af stressen – og ind i livet

Desværre er der alt for mange af os, som havner i alvorlig og langvarig stress. Men der er heldigvis veje ud på af det. Og ja, der er flere veje. Havner du i stress, så søg viden om hvad andre har gjort og prøv dig frem, indtil du finder det, som fungerer for dig. Du kan læse Louises personlige beretning om stress og hvordan hun kom videre her.

Her er lidt inspiration til, hvordan du kan passe på dig selv i vores travle verden:

Grænser – kunsten at sige til og fra

Accept – Ingen kan alt

Mening – skab positivt flow og sammenhæng i dit liv

Energi – Find og prioriter det, som giver dig energi, glæde og ro

Når du begynder at mestre dette, vil du opleve at du kan flytte dig fra stress til liv.

Grænser: En forudsætning for at kunne sætte grænser, er at vi kan mærke os selv. En metode, er at forestille dig, at du er et batteri.

I starten er det måske svært at mærke dit energiniveau. Men hvis du vænner dig til at gøre det fast, hver morgen og aften, får du hurtigt en rigtig god fornemmelse for det.

Accept: En anden udfordring mange af os har, er at vi tror vi skal en masse. I virkeligheden er der rigtig mange ting vi kan give slip på. Ja det kan have konsekvenser, men alternativet er måske at du går ned med flaget…? Accepter at ingen af os kan det hele, heller ikke dig!

Mening: At finde meningen med livet, behøver ikke handler om, et højere filosofisk mål. Lad det være jordnært. Vær nysgerrig og udforsk det som er vigtigt og værdifuldt for netop dig, lige nu. Det er måske ikke det samme, som det var for 10 år siden og det er helt naturligt. Vi udvikler os hele tiden og dermed sker der skift i hvad der er meningsfyldt for os. Når du bliver opmærksom på det, som gier mening i dit liv, bliver det nemmere at prioriterer.

Energi: Undersøg det du fylder dit liv med. Hvad dræner dig og hvad tanker dig op? Der findes nok ikke mange mennesker, som slipper for aktiviteter som dræner. Men målet er blot at skabe balance, så vi primært holder os oppe i det grønne energifelt.

Synes du det er svært at komme i gang, har Louise en moodtracker, som måske kan hjælpe dig til at give dig den opmærksomhed du har brug for. Du finder den lige her.

Livet efter stress

Når du er kommet oven på efter en periode med stress (ikke at forveksle med en travl periode) er det en god ide at have planlagt en eller flere permanente ændringer. Det liv du havde før din stress, gjorde dig syg. Og det vil det sandsynligvis gøre igen.

Når vi går ned med stress, er det kroppen som fortæller os, at der er alt for meget i vores liv. Hvad det er, vil være forskelligt fra mennesker til menneske.

Nogle må helt tilbage og rydde op i fortiden, nogen finder løsningen i dagligdagens logistik, for nogle handler det om deres job, andre deres relationer. Vi er så forskellige, at hvert individ, skal finde sin egen vej til et stressfrit liv.

Man kan sagtens vende tilbage til en travl hverdag, men måske skal der så flere pauser, mere selvbestemmelse eller hvad der tanker netop dig op.

Det kan godt være svært at finde ud af om det er små eller store ændringer, som skal til. Men for rigtig mange er det faktisk blot nogle mindre justeringer. De er til gengæld vigtige at holde fast i.

For andre bliver livet på den anden side af stressen helt anderledes.

Husk kun du kan vide, præcis hvad du har brug for.

De varmeste hilsner

Line Rotenberg