Traumer

– Når et chok er for stort

Alle mennesker oplever at få chok i deres liv. Nogle gange tager det måneder, før vi kommer os og af og til er livet efter chokket, forandret for altid. Men vi mestrer det, kommer gennem krisen og lander på ny i et liv, hvor der igen bliver plads til glæde, kærlighed og mening.

Men ikke alle chok kan mestres, disse chok bliver til traumer. Ikke fordi den der traumatiseres er svag, inkompetent eller har for få ressourcer. Chokket er simpelthen for voldsom. Peter Levine (Bl.a. Forfatter til “Væk tigeren”, grundlægger af Somatic Experiencing) siger om traumer:

Traumer er chok, som er for store og kommer for hurtigt

Jo yngre vi er, des større er sandsynligheden for, at vi bliver traumatiseret af en voldsom hændelse. Børn er særlig sårbare i forhold til, svigt, seksuelle overgreb, vold, psykisk vold, ydmygelser, nære dødsfald, operationer og adskillelse.

Kamp – Flugt – Frys

Vi har umiddelbart tre responser når vi udsættes for fare: Kamp, flugt og frys. I situationer hvor kamp eller flugt har været muligt, vil vi ofte stå tilbage med en oplevelse af, at have handlet og kroppen har i bogstaveligste forstand, fået lov til at gøre, helt eller delvist, det den havde brug for og var gearet til i situationen. Risikoen for at blive traumatiseret er derfor lille.

Når vi oplever en situation, hvor kamp og flugt ikke er mulig, går vi frys. Hele kroppen er i højeste alarmberedskab, stress adrenalin niveauet er på sit højeste og så…. Er handling ikke mulig. Vi kan sammenligne det med en bil, hvor vil trykker speederen helt i bund og lige når den skal til at ræse afsted, så står vi på bremsen, uden at flytte foden fra speederen. Kroppen får ikke lov at færdiggøre sin naturlige kamp/flugt respons og samtidigt oplever vi en total magtesløshed, kraftesløshed og nogle gange en følelse af tilintetgørelse i øjeblikket. Risikoen for at blive traumatiseret er stor.

Hvad der sker lige bagefter

– kan være helt afgørende for, om oplevelsen sætter sig i kroppen og sindet som et traume. Hvis vi bliver mødt med viden og forståelse for de efterreaktioner der kommer, fysisk og psykisk, vil vi ofte kunne hjælpes igennem det. 

Virkeligheden for de fleste, er dog en anden… Børn der oplever vold hjemme, står alene med alle de følelser og reaktioner, som er alt for voldsomme for dem og derfor er riskoen for traumatisering så stor.

Frys kan ikke altid ses udefra, og det kan snyde omgivelserne. Vi kan kigge på vedkommende og han/hun virker ok, gør det, der skal gøres, siger det “rigtige” og synes faktisk at have det godt. Men inden i, kan alt stå stille og personen være i frys. 

Hvornår ved du om du har et traume

Det kan være svært at se på et menneske om det er traumatiseret. Er traumatiseringen voldsom, vil det øge sandsynligheden for at det bliver synligt for andre. Ofte ved traumatiserede mennesker det selv, efterhånden som tiden går. Noget af det vi kan holde øje med i tiden efter hændelsen er:

• Øget irritabilitet, evt vredes udbrud (vrede kan også vendes indad med en selv)
• Sover dårligt, evt med mareridt
• Generelt højere stress niveau, end før hændelsen
• Genoplevelsesadfærd og/eller undgåelsesadfærd
• Flashbacks til traumet
• Øget alarmberedskab (sympatisk overaktivering)

Disse er blot nogle af de mest typiske. Husk når vi taler om mennesker, er der stor individuel variation. 

Gamle traumer 

Som årene går, kan mindet om traumet glide i baggrunden. Det er ikke nødvendigvis glemt, men det er måske dækket af en masse nye oplevelser og minder. 

Irritabiliteten er måske bliver måske tolket, som en generel utilfredshed, dårlig søvn som et udtryk for stress og stressen igen som et udtryk for at livet ikke er som det skal være. Det bliver svært at få øje på årsagen og skille den ad fra symptomet. 

Et symptom der sjældent forsvinder, er et forhøjet alarmberedeskab, eller stressen. Det er ikke sikkert det opleves som udelukkende negativt. Den øgede indre uro, driver nogle traumatiserede mennesker til højt arbejdspres og præstation. Set udefra opleves personen som fuld af energi og overskud, men inden i er der en konstant uro, ubehag og måske også angst. Det kan opleves som svært at slappe af, selvom krop og sind trænger til hvile. Det er naturligvis en tilstand, som slider på krop og sjæl.

Hvis du har:

• en oplevelse af, det meste af tiden, at være i forhøjet alarmberedskab
• uro inden i, svært ved at finde hvile og føle dig frisk og nærværende
• flashbacks til ubehagelige situationer
• svært ved at mærke glæde
• problemer med hukommelsen
• gentagne fornemmelser af manglende kontakt til omgivelserne, som at være i en osteklokke
• uvirkelighedsfornemmelser

Kan det være tegn på, at du har et ubearbejdet traume. Måske ved du, inderst inde, havd det handler om. Måske ikke… Det er ikke vigtigt i forhold til at det terapeutiske arbejde. Traumer sidder i kroppen, i vores autonome nervesystem, og vi kan altid arbejde med kroppen, så den kan give slip på fortiden og komme ind i nutiden. 

Kan alle helbredes helt for deres traumer?

Svaret hertil er både ja og nej. Ved gentagne barndomstraumer, kan skaden på det autonome nervesystem, være så voldsom, at der tilstande, som ikke forsvinder helt. Men vi kan lære at rumme det, berolige nervesystemet. På den måde vil vi ikke have oplevelsen af at være vores traumetilstand, men et menneske med nogle ar på krop og sjæl, som kan leve et godt liv, med glæde og nærvær.

I dag ved vi, at ubehandlede traumer påvirker hjerne og hele den måde vi er i livet på. Det er aldrig for sent at bearbejde dine traumer.

De varmeste hilsner

Line Rotenberg