Fear Of Missing Out

Begrebet FOMO opstod i slut halvfemserne og har siden spredt sig over hele verden som et label til ganske særlig følelsesmæssig tilstand. 

Fear Of Missing Out, angsten for at gå glip af, herefter kaldt FOMO, er en kompleks tilstand. De følelser mennesker med FOMO oplever kan variere og skifte over tid. Når du har FOMO vil du typisk kunne opleve følelser som:

• Angst/Uro
• Lavt selvværd/negative tanker om dig selv
• Lav selvtillid
• Stress
• Præstationspres
• Manglende glæde/Tristhed/depression
• Ensomhed/eksklusion
• Misundelse
• Følelse af lav social status
• Problemer med egen identitet.

Følelserne kommer og går alt efter den enkelte situation, og ofte vil mennesker som lider af FOMO have en følelse tomhed, selv når de står lige midt i noget de havde glædet sig til.

Når man lider af FOMO er der meget ofte en del af opmærksomheden, som er optaget af hvad  andre gør/oplever. Når vores opmærksomhed er rettet ud på den måde, er vi ikke helt nærværende, i det vi selv foretager os. Det giver en mere overfladisk oplevelse af såvel selve oplevelsen, som af kontakten til de mennesker vi er sammen med. Dette kan forstærke FOMO da det jo indirekte “bekræfter”, at det man selv er i gang med ikke er lige så  interessant som det den anden lige postede et vildt billede af på Insta… 

Når først FOMO får fat, kan tilstanden altså forstærke sige selv og de negative følelser kan opleves at blive “bekræftet” igen og igen. De negative tanker medfører en malmstrøm af ubehag, der risikerer at suge en ned i negative tanker og følelser, hurtigere og hurtigere. 

For at kompensere for de ubehagelige følelser, bliver det svært at sige nej, sætte grænser og mærke hvad man egentlig selv har lyst til. Det handler om at deltage i så meget som muligt (altså af de “rigtige” arrangementer), og ind i mellem skal der også være tid til hverdagens pligter; arbejde, studie, famile, husholdning osv. I starten kan oplevelsen af travlhed måske opleves som rar og spændende, men efterhånden bliver det stressende for de fleste. Derfor er stress og præstationspres også en del af den komplekse FOMO.

FOMO har mange dimensioner. For det handler jo ikke kun om at gøre/opleve en masse. Det skal være de rigtige oplevelser, med de rigtige personer, på den rigtige måde… men hvad der er rigtigt er langt fra klart. Det “rigtige” handler om hurtigt skiftende trends og popularitet ud fra nonverbale gruppedynamikker. Nemt er det ikke. Men de fleste ved hvordan billedet skal se ud 😉 Får det tilstrækkeligt mange likes og kommentarer fra de “rigtige” personer så er det godt, altså oplevelsen var værdifuld. Således bliver ens oplevelser ikke længere værdisat ud fra egen oplevelse og sansning, men tværtimod er værdisættelse af en personlig følelse lagt ud til omverdenen, nogle gange endda til mennesker man aldrig har mødt.

Når vi bliver så yderstyret og mister kontakten/tilliden til det vi mærker i os selv, risikerer vi at få problemer med vores selvværd og identitet. Vi bliver på en måde afhængige af, at andre fortæller os at det vi gør er ok og at vi er ok. Når der ikke er nok ydre ros og støtte, giver det rum for tomhed, negative tanker om en selv og en følelse af ensomhed. 

Ensomheden kan også trigges hvis man ikke deltager i et af de populære arrangementer. Hvad enten man ikke blev inviteret med eller selv takkede nej, vil tanken om alt det fede de andre oplever sammen, kunne starte en bølge af komplekse følelser. Misundelse, mindreværd, devaluering af det man måske egentlig hellere ville, eksklusion, fald i social status… igen står et virvar af ubehagelige følelser i kø.

Fordi tilstanden er så kompleks risikerer man at overse den. Fokus rettes f.eks på angsten, depressionen eller stressen. Men da disse jo kun er en del af symptombilledet bliver det svært at få den rette hjælp. Symptombehandling giver midlertidig lindring, men vil sjældent hjælpe på den lange bane.

For at kunne slippe ud af FOMO og behandle den, er det vigtigt, at vi forstår hvordan den opstår, så vi kan gå modsatte vej når vi skal væk fra tilstanden.

—

En vej til FOMO

Mange steder finder man en kort forklaring på FOMO; at det skyldes for meget tid på de sociale medier. Det er en del af problemet, men igen viser FOMO sig fra en lidt mere kompleks side. 

Andre faktorer er tempo, ydrestyrring og en tidligt indlært accept af andres vurdering. Vi har indrettet et samfund hvor der konstant bliver sat mål og lagt planer for os. Selv til vuggestuebørn er der mål og planer. At blive vurderet og presset fremad er noget de færreste stiller spørgsmålstegn til i dag. Allerede når et barn kravler, vurderes det om barnet kravler “rigtigt” og på det rette tidspunkt… Det er den sammen vurdering og en ydrestyring af hvad der er rigtigt og forkert, som vi finder på de sociale medier. Med et pres om “mere”‚ mere læring, mere udvikling, mere leg, mere nærvær, mere glæde, mere alt muligt. På den helt rigtige måde, men uden tid. Tid til nydelse, tid til fordybelse, tid til ustruktureret samvær. Tid til væren.

Denne tilgang til mennesker finder vi fra vuggestue til slutningen på vores arbejdsliv. For mange bliver fritid oplevet som en underskudsvare, hvor vi selvfølgelig gerne vil have mest muligt ud af det. Optimering, det “rigtige” udbytte. Instagram, Facebook, Snapchat mv er ideelle medier til hurtigt at vise hvordan vi bedst udfylder vores fritid. For alt skal dokumenteres, det gælder selvfølgelig også vores lykke og fantastiske oplevelser.

Ja, der er mennesker på de sociale medier, som går imod strømmen og viser mindre episke øjeblikke af deres dag og deres liv. Men langt de fleste deler kun det sekund, hvor alt så perfekt ud.

Med en ydrestyret oplevelse af hvad der er rigtigt, højt tempo og højt forventningsniveau som normen, er grobunden for FOMO lagt på forhånd. Hyppige tjek af Sociale medier bliver det sidste skvæt, som får bægeret til at flyde over.

FOMO er ikke kun for de unge…

Ofte når vi hører om FOMO bliver tilstanden knyttet til de helt unge. Men tempoet, ydrestyringen, vurderingen stopper ikke når vi træder ud på arbejdsmarkedet. Og det er ikke kun de unge som bruger sociale medier. FOMO ses blandt alle aldersgrupper.

—

Fra FOMO til livsglæde og nydelse

Heldigvis kan FOMO behandles, eller måske skulle man kalde det bekæmpes.

Første skridt er erkendelse og accept af, at du har FOMO. Din sunde fornuft, stædighed, mod og rationelle tankegang er nemlig dine vigtigste våben mod FOMO. Derfor skal FOMO erkendes, så du ved at det ikke handler om angsten, stressen eller hovedpinen. De er symptomer. Det egentlige problem er FOMO. (Husk nu at ikke al angst, stress og hovedpine handler om FOMO)

Her er lidt inspiration til at bekæmpe din FOMO:

• Hold pause fra SoMe. Det kan være en hel uge, hver anden dag, weekender, eller måske hver dag fra kl 18 til 12 næste dag? Pauser eller meget begrænset SoMe hver dag tid giver dig plads de følgende skridt væk fra FOMO.
• Skriv dagbog hver aften. Brug 5-6 minutter til at skriv om det der har gjort dig taknemmelig i dag.
• Gør kun én ting ad gangen. Spis, se tv, gå i bad, hør musik, tøm mailboks… én ting ad gangen. 
• Styrk din dømmekraft her er to måder:
  • Skriv ned hvad du overvejer at gøre. Prioriter (vælg) det som du har mest lyst til og skriv det i din kalender. Aflys resten.
  • Øv dig i at mærke hvordan glæde og lyst sanses i kroppen. Når du ved du har lyst til noget bestemt (is, en gåtur mv) så prøv at mærke i kroppen, hvordan den udtrykker det. Eller hvis du er i en situation, hvor du ved, lige nu er de glad. Læg mærke til hvor glæden kommer til udtryk i kroppen.
• Find en mindfulness aktivitet du kan lide. Det kan være en guidet afspænding, meditation, en lille gå tur med fokus på det du ser og hører.
• Arbejd med accepten af du, jeg, ingen…. Kan opleve alt!

I sidste ende er ligger der en lille gevinst: JOMO

Joy Of Missing Out

God kamp og varme hilsner

Line Rotenberg